Køb god samvittighed

Af Marianne Christiansen

Nyhedsbrev

Vil du modtage gratis artikler fra kristeligt-dagblad.dk hver dag?

En god samvittighed: 99,95 kroner. Det tilbud fandt jeg forleden i boghandlen, og det er jo fundet for de penge, så jeg var lige ved at slå til. Der fulgte oven i købet en kogebog med økologisk mad med i handlen. Men så blev jeg alligevel mistænksom, for det forekom mig, at jeg på det seneste har set det samme produkt "en god samvittighed" udbudt af utallige andre leverandører, så jeg måtte hjem og sammenligne priser:

Et opslag på søgemaskinen Google på internettet giver 335.000 hit på "god samvittighed" – langt hovedparten af opslagene er tilbud om at købe eller spise eller bruge noget, der giver god samvittighed.

Havemøbler, biler, blomster, ferierejser, tøj, fastfood, hårfarve og uendelig meget mere sælges som midler til at opnå det eftertragtede mål: en god samvittighed.

Samvittigheden bruges kommercielt som aldrig før. Samvittigheden gnaver, og det er ikke rart, slet ikke i en wellness-kultur, hvor det gælder om at have det rart.

Det bemærkelsesværdige er, at den gode samvittighed er blevet målet og ikke den ændring, som en given handling eller køb kan forårsage.

Hvorfor lyder reklamen ikke: "Køb dette produkt for at modvirke den skæve handelsbalance, misbruget af naturen, kapitalismens ubarmhjertige slagsider"?

Uha nej, det er for store mål, og nærmest også politisk – nej, det er nok bare at få det lidt bedre selv. En anden verdenshandel, en anden social retfærdighed? Det er for svært og for meget. Hvis vi kan klare det med 99,95 kroner og et bidrag til velgørenhed her og der, så går det endda. "Alle har ret til en ren samvittighed – til en overkommelig pris".

Men det er ikke sært, at vi har dårlig samvittighed, vi, der lever i fred, sikkerhed og rigelighed og indimellem ikke kan undgå at få øje på, at andre mennesker lider af mangel på de samme ting, og at naturen lider under vores overforbrug. Selvfølgelig har vi dårlig samvittighed, for vi har grund til det. Men frygten for selv at miste noget er større end drivkraften til at søge retfærdighed.

Derfor handler det ligesom med hovedpinepiller om at kunne blive ved med at leve, nøjagtig som vi plejer, bare uden den smerte, der er en følge af måden, vi lever på. Symptombehandling er udbredt, både på krop og sjæl. Der dulmes.

Men ligesom årsagen til hoved-pinen ikke forsvinder, fordi vi tager en pille, sådan forsvinder årsagen til uligheden ikke, fordi vi giver et bidrag for at forbedre … vilkårene i verden eller bare samvittigheden?

Er vi ved at gå fra en aktiv samvittighed til en passiv? Fra en samvittighed, der tager del i skylden og siger: "Dette er også min skyld, jeg har ansvar for at ændre på det." Til en samvittighed, der mere skal plastre på skrammen, så vi kan sige: "Så har jeg i hvert fald gjort mit, så er det ikke min skyld, jeg har købt økologisk, og jeg kender ingen irakere." Den samvittighed er svær at gøre god, fordi den kan ikke blive god, før uretten er gjort ret. Og det koster mere end 99,95 kroner.

Marianne Christiansen er sognepræst