Den samaritanske kvinde

Sermon  •  Submitted   •  Presented
0 ratings
· 4 views
Notes
Transcript

Bid

Hvor mange personer kan man date i den samme vennegruppe, før vennegruppen bliver opløst? Hvor går grænsen – én, to, tre eller fire?
Ville du kunne date den samme person som en af dine venner og stadig bevare venskabet bagefter?
Jeg spurgte ChatGPT, og den mente, at grænsen måske går ved fire personer i den samme vennegruppe. Men den tilføjede også, at det ofte bliver kompliceret allerede ved det første breakup.
For når et forhold slutter, mister man nogle gange ikke kun en kæreste, men også en række venner, som vælger side.
Det er ikke ukompliceret at date flere forskellige mennesker i det samme fællesskab – hverken for fællesskabet som helhed, men mindst af alt for dem, der er involveret i forholdene. Der kan nemt ske, det at den ene part bliver socialt udstødt af vennegruppen.
Grunden til, at jeg tager det her op, er for, at vi kan komme i kontakt, med lidt af det kvinden vi møder i dagens tekster erfarer. For hun har ikke bare oplevet et enkelt brud. Hun har oplevet det igen og igen. Hun er blevet skilt 5 gange og lever nu med en 6 mand, som hun er ikke gift med. Den lille by hun lever i, har cancled hende. Altså socialt udstødt hende, på grund af hendes mange mislykkedes ægteskaber.
Det jeg gerne vil prædike om i dag er, at Jesus ikke cancler os. Han vil gerne hænge ud med os, også selvom han kender, til alt det vi går og skammer os over. Vores skam og vores sårbarhed, får ham ikke til at holde sig væk. Det får ham bare til at komme tættere på.

Indhold

Kvinden i dagens tekst er på vej ud til en brønd, som ligger lidt uden for byen. Hun skal ud for at hente vand. Det er midt på dagen. Det varmeste tidspunkt på døgnet. Dvs. der hvor det giver mindst mening at hente vand. Der, hvor alle andre holder sig inde døre. Simpelthen for at undgå, den bagende sol. Men det er helt bevidst, at kvinden går derud, på dette tidspunkt, for så undgår hun de andre kvinder. Så skal hun ikke høre på deres nedladende kommentarer, eller tænke over, hvad de mon tænker om hende.
Da kvinden kommer ud til brønden, kan hun på afstand se, at der sidder en mand ved brønden. Hun har sikkert tænkt, ohh, skal jeg gå hjem igen, men det gør hun ikke. Da hun kommer hen til brønden, kan hun se, at det er en fremmed mand. En mand der ikke kender hendes historie og derfor ikke kan se, hvem hun virkelig er.
Hun kan også se, at det er en jødisk mand, mens hun selv er Samaritaner. Jøderne og Samaritanerne var nemlig naboer, men ikke særligt gode naboer. De ville ikke have noget med hinanden at gøre. Derfor må kvinden også have været meget overrasket over, at manden pludselig, henvender sig til hende, og spørger om: hun vil give ham noget at drikke?
Manden der spørger er, som du måske har regnet ud Jesus. Kvinden her ved ikke, hvem Jesus er på dette tidspunkt. Det opdager hun først i løbet af samtalen. For til at starte med er hun mest af alt bare lidt forvirret.  
De snakker sammen, og emnet falder på vand. De taler tydeligvis forbi hinanden. For kvinden taler om fysisk vand, men Jesus taler om, vand der gør hun aldrig mere skal tørste. Jesus tilbyder, hende det her vand, vand til evigt liv. Han tilbyder hende en kilde som aldrig slukkes. Hun forstår ikke helt, hvad han mener, det er tydeligt. Men hun vil meget gerne have noget af, det der vand, der gør, at hun ikke behøver at gå til brønden, hver dag.
Pludselig, så siger Jesus noget, der vender hendes verden på hovedet. Han siger: »Gå hen og kald på din mand, og kom herud!« 17 Kvinden svarede: »Jeg har ingen mand.« Jesus sagde til hende: »Du har ret, når du siger: Jeg har ingen mand; 18 for du har haft fem mænd, og den, du har nu, er ikke din mand; dér sagde du noget sandt.« [1]
Hvad sker der her: Hun opdager, at Jesus kender til hendes historie. Han ved, hvem hun er. Men hun ved ikke, hvem han er.
Forestil dig, at du møder et menneske, som kender til din værste hemmelighed. Det du skammer dig Aller mest over. Et menneske som du ikke kender, men som alligevel, kender til noget meget sårbart i dit liv. Hvordan ville du reagere, hvis han lige pludselig konfronterede dig med det?
Ja jeg ville nok ret, overveje om, det her var en stalker.
Jeg ville føle mig udstillet, som en gang, da jeg gik på efterskole for efterhånden en del år siden. Jeg var sammen med en hel masse andre gutter alene på skolen, fordi vi skulle spille fodboldkamp, mens resten af skolen var afsted til et arrangement.
Vi havde hele skolen for os selv.
Så vi tænkte: Fedt, lad os udnytte det.
Vi fik den idé at bade i skolens pool, som lå med frit udsyn, fra de fleste værelser på skolen.
Det var der noget lidt spændende over.
Vi gjorde det. Vi løb og tænkte overhovedet ikke på, at vi var nøgne, lige ind til, at en kvindelig lærer åbner, vinduet, og råber: Kan I så få noget tøj på.
Jeg kan bare huske, hvor for flov jeg blev. Jeg følte mig udstillet, og hver gang jeg så den her lærer, kiggede jeg bare ned.
Sådan tror jeg også, de fleste af os ville have det, hvis vi som kvinden blev afsløret i vores dybeste skam. De færreste ville kunne se Jesus i øjnene.
Men, det der er interessant, ved historien om kvinden, er at hun føler sig gennemskuet uden at føle sig udstillet, uden at trække sig væk fra Jesus.
Husk på, at kvinden er gået derud, for at undgå de mennesker, der kender hendes historie. Så møder hun en fremmed mand, hun aldrig har set før, som kender til den mest sårbare og skamfulde i hendes liv.
Og det kvinden gør er, at hun bliver og snakker videre. Jesus vækker hendes nysgerrighed.
Hvorfor? Hvad er det, ved Jesus, der gør at hun ikke løber væk og gemmer sig?
Hvad er det ved mødet med Jesus, der gør, at hun ender med at fortælle om ham til resten af byen?
For det første: er Jesus en jøde, som ikke burde snakke med hende fordi hun er Samaritaner. Jøder og samaritanere, var som Israelere og Palæstinensere, Brøndby og FCK eller Viborg og Midtjylland. Jøder ville ikke have noget med Samaritanere at gøre.
Men Jesus, han er villig til at overskride, et århundrede langt fjendskab mellem to nabofolk, for at tale med hende. Han er fuldstændig lige glad med, hvad andre tænker og hvad de sociale spilleregler siger. Jesus vil bare hænge ud med den her kvinde.
For det andet: Er Jesus ikke en hvilken som helst mand. Han kender hendes historie. Ikke fordi han er en stalker, men fordi Jesus er Messias, Kristus. Gud udsendte konge. Kvinden opdager, at hun sidder og snakker med, Guds søn, med verdens frelser.
Kvinden opdager, at hendes sårbare historie, hendes største skam ikke holder Jesus væk. Nej, Jesus cancler hende ikke. Han ser ind bag hendes facade, og bag alt det hun prøver at skjule og gemme væk. Og han vil stadig gerne hænge ud med hende.
Hør her, hvad Kvinden siger, til folk i byen, da hun kommer tilbage fra brønden: »Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort. Måske er det ham, der er Kristus?[2]
Det er ikke en kvinde, som føler sig udstillet eller afvist, der siger sådan der. Hun er begejstret, for mødet med Jesus og inviterer hele byen til at se ham, der har konfronteret hende med hendes dybeste skam.
What, hvad er det, kvinden bliver så begejstret over? Hvorfor bliver hun begejstret over at få sin måske dybeste skam kastet lige op i hovedet. (Pause)
Fordi, der er noget frigørende ved at være gennemskuet, uden at være afvist.
For, når vi deler det, der er sårbart og skamfuldt, med en anden. Så er der en risiko for, at jeg bliver afvist på grund af det jeg deler. Og den anden bare siger: Når jeg nu ved det her om dig, så kan vi ikke længere være venner. Så vil jeg ikke længere hænge ud med dig.
Men, hvis den anden møder mig i min sårbarhed, kan også det være enormt befriende. For der er noget befriende over, at dele det, der er sårbart og skamfuldt med en der, møder mig kærlighed, accept og anerkendelse.
Det er befriende, at få det der er skamfuldt ud i verden, og opleve, at den, jeg deler det med ikke afviser mig.
Det er den måde Jesus møder kvinden. Han afviser hende ikke for det, hun ellers gerne vil skjule, det hun skammer sig over. Jesus vil stadig hænge ud med hende.
Jesus viser hende, at den der stemme i hovedet, der siger. Du er forkert, du er ikke værd at elske. Den lyver.
Jeg vil stadig hænge ud med dig. Intet i dit liv, kan afskære dig fra mig.
Det er sådan Jesus er.
Vi kan komme til ham med alt, det i vores liv, vi gemmer fra andre. Han kender det allerede, men det får ham ikke til at cancle os. Nej, Jesus bliver hængende. Jesus modsiger den der stemme i dit hoved, der siger, at du ikke er noget værd.

Jesu vil mere med kvinden end give hende et godt selvværd

Men, for Jesus handler det her ikke bare om, at få kvinden til at få det godt med sig selv. Jesus tilbyder hende langt mere end et godt selvværd, han tilbyder hende levende vand
Hør hvad Jesus siger om det vand han tilbyder:14den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.«*[3]
Det vand Jesus tilbyder os, er en kilde til evigt liv. Til et liv efter døden. Jesus tilbyder kvinden at have en relation med Jesus, der varer ind i evigheden, gennem det her vand.
Men, hvad er det så for noget vand, Jesus taler om. Det er Helligånden.
Vand, der giver liv, er i Johannes evangeliet et billede på Helligånden. Gud der hænger ud med os hele tiden. Som kristne får vi helligånden i dåben.
Og Gud fjerner ikke bare sin Helligånd fra os fordi, vi gør ting vi ikke er stolte af. Helligånden er i stedet et bevis på, at Gud ikke cancler os, men har lyst til at hænge ud med os, selv når vi gør ting vi ikke er stolte af. Eller når vi skammer os.
Helligåndens opgave er bl.a. at pege på Jesus, minde os om, hvem han er og hvad han står for. Skabe tro i vores hjerter, så vi kan få del i det her evige liv. Og så peger Helligånden også, på det i vores liv, vi har brug for at gøre op med. De ting som er ødelæggende for os. Det man kunne kalde skyld. Det betyder, at helligåndens stemme adskiller sig fra skammens stemme. Skammens stemme, taler dig ned som menneske. Du er forkert. Du er ikke værd at elske. Helligåndens stemme lyder anderledes. Den siger: Det der fører dig længere væk fra Gud. Det er ikke godt for dig.
Skammens stemme, vil også altid få dig til, at skjule det du skammer dig over. Mens helligåndens stemme, vil forsøge, at få dig til ,at bringe det frem for Jesus. Minde dig om, at Jesus ikke afviser dig.
Så vil du lære at skelne, mellem Helligånds stemme og skammens stemme, så lyt efter, om stemmen går efter dig som person, eller blot peger, de ting i dit som er ødelæggende for dig og andre.
Her er det vigtigt at tilføje, at det ikke er alt, vi skammer os over, der er ødelæggende. Vi kan sagtens føle skam over noget, som ikke er vores skyld, eller som bare ikke er forkert. Det kan for eksempel være vores krop eller overgreb, som andre har begået imod os. Sådanne oplevelser er ofte forbundet med skam, uden at den, der skammer sig, har gjort noget forkert. Man kan sige, at gerningsmanden på en måde overfører skam til sit offer. Det er ikke altid den der bærer skylden, har skammen.
Men uanset, om du er ramt af skyld, skam eller begge del, så bring det frem for Jesus. Han afviser dig ikke.
For Jesus møder os ligesom han mødte kvinden ved brønden. Han har lyst til at hænge ud med os, han cancler os ikke, men møder vores grimme og skamfulde sider, med kærlighed.
Ikke på en måde, hvor han bare er ude på at give os et højt selvværd. Nej, han ønsker at vise os kærlighed og lade den kærlighed forvandle os.
Når der er ting i vores liv, som faktisk er destruktive og ødelæggende for os. Så kan vi komme til Gud og få tilgivelse, og lade Guds ånd forvandle os.

Whip

Ikke fordi Gud, er en Gud, der vil styre og kontrollere vores adfærd, men fordi han faktisk vil os det bedste.
I filmen om troldmanden Harry Potter, bor Harry hos sin onkel og tante, som er helt almindelige mugglere – altså ikke magikere. Han bor hos dem, fordi hans egne forældre er døde. Hans onkel og tante hader magi, og vil for en, hver pris undgå, at Harry udøver magi. Ingen skal vide, at deres nevø, er en underlig troldmand. De er samtidig så ligeglade med ham, at de i den første film, lader ham bo i et pulterkammer under trappen.
I den tredje film, er der en scene, hvor familien får besøg af søsteren til Harrys onkel. Og Harrys onkel er opsat på, at Harry opfører sig normalt, og ikke laver magi, mens søsteren på besøg. Derfor lover, han at underskrive et meget vigtigt brev fra Harrys skole, hvis Harry opfører sig “normalt”.
Det går ikke, for Harry bliver så irriteret på onkelens søster, at han ender med at oppuste hende som en ballon med Magi. Derefter løber Harry hjemmefra, fordi han er sur.
Det Harry egentlig oplever, er en onkel, der er ligeglad med ham og kun vil kontrollere hans adfærd.
Hvis du kæmper med et billede af Gud som minder om Harrys onkel. En Gud, der er ligeglad med dig. En Gud, der egentlig mest er interesseret i, at du opfører dig ordentligt – og ellers bare gemmer dig væk under en trappe? En Gud, der ikke vil være sammen med dig, men bare vil bestemme, hvordan du skal leve.
Så se på Jesus, inviter ham ind. Lad ham vise dig, at han tager imod dig som han tog imod kvinden ved brønden. Lad ham vise, dig, at hans ønske om at forvandle dig, ikke handler om at bestemme, hvordan du skal leve, men at han ønsker, at se dig vokse i kærlighed.
Lad os rejse, lige strække benene. Og tag imod det Gud har til dig idag.
Invitationen til dig i dag, at stille dig sårbar over for Gud med hele dit liv, også det du skammer dig over. Så tag imod Jesu blik på dig. Lad ham forvandle dig. Lad ham vise dig, at han ikke afviser dig.
mind om mulighed for forbøn.
[1]Bibelen. Den Hellige Skrifts Kanoniske Bøger (Det Danske Bibelselskab, 1992), Jn 4:16–18.
[2]Bibelen. Den Hellige Skrifts Kanoniske Bøger (Det Danske Bibelselskab, 1992), Jn 4:29.
[3]Bibelen. Den Hellige Skrifts Kanoniske Bøger (Det Danske Bibelselskab, 1992), Jn 4:14.
Related Media
See more
Related Sermons
See more
Earn an accredited degree from Redemption Seminary with Logos.