Hvad er kirke?
Notes
Transcript
Sermon Tone Analysis
A
D
F
J
S
Emotion
A
C
T
Language
O
C
E
A
E
Social
Først jeg går i gang, med min korte introduktion til dette spændende emne, vil jeg nævne et par enkelte ressourcer til fordybelse, desværre kender jeg ikke til voldsomt meget materiale på dansk, men der findes gode engelske teorier om ecclesiologi.
Én af dem, jeg beundrer mest og lader mig inspirere en del af, er Mark Dever fra Capitol Hill Baptist Church - han leder en organisation eller netværk, der hedder 9Marks og som beskriver 9 måder, man kan kende en sund kirke på.
Dette vil vi komme nærmere ind på senere.
Men først, vil vi afdække hvad kirke egentlig betyder?
Det græske ord, som i den danske oversættelse fra 92, bliver oversat med kirke er: ecclesia - Hvilket slet og ret er en forsamling af frie mennesker.
Kan det bliver meget bedre? Kirke er en forsamling af frie mennesker!
Men hvordan ser sådan en forsamling så ud?
Tja. Biblen giver os faktisk nogle modeller og foreskifter - vi er ikke altid enige om, hvordan vi skal forstå endsige efterleve disse modeller og foreskrifter, men findes gør de altså. Biblen har sat nogle rammer, og vi har til opgave, at undersøge og forsøge at efterleve disse rammer, så rent og ordentligt som muligt.
Er vores frelse afhængig af dette? Nej. Det er den sådan set ikke. Er det så ikke ligemeget? Nej. Det er det så faktisk ikke. For når du er genfødt, ønsker du at tjene Gud, sådan som Han ønsker at blive tjent. Så ønsker du at leve, sådan som Han har bestemt det!
Men før vi
Så det er ikke ligemeget! Det er mega vigtigt.
Anyway.
Hvad er kirke?
Kirken er Guds folk!
Dermed ikke sagt, at alle, der sidder i kirken er Guds børn. Sådan fungerer det ikke! Du bliver ikke frelst af at komme i kirke. Men de frelste går i kirke! Så hvis du sidder derhjemme og af en eller anden mærkværdig årsag ser det her, og ikke er en del af en kirke, så har du værsgo’ at lette dig og komme afsted. For kirke er faktisk Guds idé.
Vi er Guds folk i linje med Abraham og hans børn, med hvem vi deler tro.
Vi er kaldet og udvalgt.
Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys,
Kirken er fællesskab for de frelste!
Vi er lys og salt i verden, og vi skal leve derefter.
Vi skal lade os bruge til evangelisation. Det gode budskab skal prædikes på gader og stræder.
Vi skal:
Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,
Kirken er Kristi legeme:
For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus.
og
1 Cor. 12:12
Og i kirken har Gud sat nogle til at være for det første apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere, endvidere nogle med kraft til at gøre mægtige gerninger, endvidere nogle med nådegaver til at helbrede, til at hjælpe, til at lede, til forskellige slags tungetale.
I er Kristi legeme og hver især hans lemmer.
Gud har nu engang givet hver enkelt del dens plads på legemet, som han ville det.
Cor. 12
Rom
For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.
Et legeme består heller ikke kun af én del, men af mange. Siger foden: »Jeg er ikke hånd, altså hører jeg ikke til legemet,« er den dog alligevel en del af legemet, og siger øret: »Jeg er ikke øje, altså hører jeg ikke til legemet,« er det dog ligefuldt en del af legemet. Var hele legemet øje, hvad blev der så af hørelsen? Og var det hele hørelse, hvad blev der så af lugtesansen? Gud har nu engang givet hver enkelt del dens plads på legemet, som han ville det. Hvis det hele kun var én legemsdel, hvad blev der så af legemet? Men nu er der mange lemmer, men ét legeme. Øjet kan ikke sige til hånden: »Jeg har ikke brug for dig,« eller hovedet til fødderne: »Jeg har ikke brug for jer.« Tværtimod, de lemmer på legemet, som synes at være de svageste, netop de er nødvendige, og de lemmer, som vi synes er mindre ære værd, dem giver vi desto større ære, og de lemmer, som vi undser os ved, klæder vi med desto større blufærdighed; de andre lemmer har ikke brug for det. Sådan som Gud har sammenføjet legemet, har han givet det, som mangler ære, desto større ære, for at der ikke skulle opstå splid i legemet, men lemmerne være enige og have omsorg for hinanden. Lider én legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig.
I er Kristi legeme og hver især hans lemmer. Og i kirken har Gud sat nogle til at være for det første apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere, endvidere nogle med kraft til at gøre mægtige gerninger, endvidere nogle med nådegaver til at helbrede, til at hjælpe, til at lede, til forskellige slags tungetale. Kan alle være apostle? Eller profeter? Eller lærere? Kan alle gøre mægtige gerninger? Har alle nådegaver til at helbrede? Kan alle tale i tunger? Kan alle tolke tungetale? Men stræb efter de største nådegaver!
Og jeg vil også vise jer en langt bedre vej.
Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans.
Som kirke er vi tæt bundet sammen med Jesus.
Så tæt at vi kan se os som en del af Ham.
Tænk sig, brødre og søstre. Vi er vokset sammen med Ham!?
Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.
Ligeså snart kirken skiller sig fra Kristus bliver vi kraftesløse. Derfor må vi også som kirke udholdende søge Ham og hans nærvær.
Kirken er et tjenende folk:
Vi er, på samme måde som Israel var det, kaldet til at TJENE Gud. Når vi mødes kalder vi det også en Gudstjeneste.
Dette tema er sågar reflekteret i den måde man tiltaler tjenesterne i kirken.
Ser I de to mest brugte græske ord for menighedledere er: duolos og diakonos. Tjener/slave og én der venter ved bordet.
For vi prædiker ikke os selv, men Jesus Kristus som Herren og os selv som jeres tjenere for Jesu skyld.
Sådan må det være i kirken.
Vi er her for at tjene hinanden.
Vi kappes om det!
Kirken er Åndens fællesskab!
Når vi læser Apostlenes Gerninger, så er der ingen tvivl om, at Ånden er stærkt til stede i kirken.
Sådan skal det også være i dag.
Vi skal være i fællesskab med Gud, når vi samles.
Guds nærvær sætter os i stand til at dele Guds Ord med verden og vokse i Hellighed.
Derfor må kirken også leve i Guds nærvær og “dyrke” det. Ikke på sådan en usund overkarismatisk måde, men fornægte Åndens gerninger og liv er en farlig snare! Hvis vi først holder op med at tro på mirakler og Åndens gaver og velsignelser - så bliver vores tro tom snak.
Åndens nærvær i kirken er et tegn på Guds nye tid - som kommer.
Ånden er Guds segl for den enkelte og for kirken.
Hvor Ånden er DÉR er der frihed!
Kirken er altså:
Guds folk
Fællesskab for de frelste
Kristi legeme på jord
Et tjenende folk
Åndens fællesskab
Dette bør kunne siges om enhver kirke på jord!
Desuden bør enhver sand og sund kirke på jord stå fast på evangeliets klarhed!
At Gud har skabt hele verden og at mennesket var kronen på værket. At mennesket syndede mod Ham og dermed tabte den herlighed vi engang havde.
At vi stadig synder - ja, vi er faktisk så fulde af synd, at vi på ingen måde kan nærme os Gud i os selv.
Men at Gud i sin store nåde og barmhjertighed, sendte sin enbårne Søn, for at opsøge og frelse det fortabte.
Hvordan Han med sin død på korset besejrede djævlen og tog den straf fra Gud, som jeg i min synd havde fortjent, og hvordan Han har fundet mig og ladet mig genføde til et evigt liv sammen med Ham - på den nye jord, som Han vil forme.
Dette løfte, denne dåb og genfødsel har jeg modtaget i tro!
Hvis kirken ikke tror det, er den måske nok en kirke, men den er ikke Guds kirke.
Dette vil ALTID være den sande kirkes lære og dette kan og må vi aldrig gå på komromis med, for så ryger vores frelse!
Men der er andre ting, som ser forskellige ud, og som vi kan diskutere.
Jeg tror, sammen med resten af den Apostolske Kirke, at en sund kirke, har voksendåb. Men der findes gode kristne brødre og søstre, som tror anderledes.
Det betyder ikke at de ikke er frelst. Det betyder bare, at de tager fejl m.h.t. dåben.
Der er også kirker, som gør brug af kvindelige præster (her er Apostolsk kirke desværre hoppet med på vognen). Det mener jeg er ubibelsk og tydeligt ubibelsk endda. Men jeg er også overbevist om at man kan være frelst selvom, man gør brug af kvindelige præster.
Vores frelse er altså ikke afhængig af en ret forståelse af kirke.
Jeg tror
Men jeg tror på, at vi bliver mere effektive som kirke, mere Åndelige (ikke åndede), når vi gør Guds vilje.
Og her finder jeg altså Mark Dever, ganske givende med hans 9Marks:
Udlægger skriften
En prædiken er ikke tom filosofi
Bibelsk teologi
Vi tager Bibelens Ord for pålydende - og vi studerer Ordet.
Bibelsk forståelse af det glade budskab
Bibelsk forståelse af omvendelse
Bibelsk forståelse af evangelisation
Gå ud i alverden.
Kirken lever ikke, hvis den ikke er i mission.
Evangelisation skal gøres rigtigt.
Ikke bare klap på skulderen - Guds ord råt for usødet. Han udvælger dem Han vil.
Bibelsk forståelse af medlemsskab
Aldrig medlemsskab af sentimentale grunde.
Kirken består kun af dem, som elsker Jesus og ønsker at følge Ham. Hellere få på medlemslisten, som tilgengæld mener hvad de siger, end en masse, som bare er medlem af kulturelle årsager.
Bibelsk forståelse af kirketugt
Promovering af discipelskab og vækst
Bibelsk forståelse af lederskab
Mangfoldighed af ældste
Disse områder er ledelsens ansvar - men der er også resten af kirkens ansvar.
Som menighed har vi et ansvar overfor hinanden.
Hvis Ordet pludselig ikke bliver forkyndt, må vi hanke op i vores forkyndere.
Hvis evangelisationen lige pludselig er død - så må vi sammen gøre noget for at blive levende igen osv..
Sidst: Kirken er én.
Derfor må vi også bede for de andre kirker i byen.
Derfor må vi også glæde os når de er i vækst - for så er Guds hus i vækst.
Amen!