Sermon Tone Analysis

Indledning

Vera Buchhave Rasmussen - Datter af Marie og Alfred Søgaard

Datter af Marie og Alfred Søgaard

blev født d. 2. juni 1935 i Hørdum

Hun var på det tidspunkt det 6. barn i søskendeflokken

Men der skulle komme endnu 6 søskende til.

Så der var nok at holde styr på i familien, med 12 børn

Men Vera var også en viljestærk og handlekraftig pige, hvilket hele hendes liv bærer præg af.

Historie

Hun kom hurtigt ud og tjene, og blev senere telefonist i Gøttrup.

Som 20-årig fik hun Jarl med sin første mand.

Efter 4 år fulgte Stig

og Cliff efter yderligere 4 år

Men forholdet til hendes mand holdt ikke

i 1966 flyttede Vera med Stig og Cliff til Viborg, for at starte på en frisk.

Vera begyndte at læse, og i 1969 tog bestod hun Handelseksamen som 34 årig.

I hendes papirer står der: "En velbegavet og særdeles flittig elev, med en mønsterværdig opførsel"

Hvilket i bund og grund opsummerer hvem Vera er på en god måde

Midt i alt dette, har hun alligevel tid til at møde Jørgen, som hun senere bliver gift med

De starter Hotel Jægergården først i 70’erne

Og de får sammen Jesper i 1974

Men dette forhold holder heller ikke, og i i 1978 flyttede Jørgen fra familien

Men Vera som jo er vant til at klare modgang og hårdt slid, opgav ikke kampen

Samme år tog hun Næringsbrev, så hun kunne fortsætte Hotel Jægergården alene.

Det var hårdt arbejde, og der var ikke meget fritid, og den der var, blev brugt på børnene.

Så der var ikke meget tid til at gå ud og møde en mand

Det behøvede hun heldigvis heller ikke, for Steen der var en af stamgæsterne på hotellet var lige den hun havde brug for

De blev gift i 1981, og i 1983 flytter de til Bønnerup og bygger hus.

Steen er en god mand, og en god far for drengene

Men bedst som det går godt, får hendes ældste søn Jarl konstatert sclerose

Og sådan fortsætter livet med at byde på gode og svære ting oveni hinanden.

Det første barnebarn kommer i 1985

Men i 1987 får Vera den første af to hjerneblødninger, som gør det svært for hende at finde ordene.

Efterfølgende kommer endnu 2 børnebørn til

Men i 1987 får hun den første af to hjerneblødninger, som gør det svært for hende at finde ordene.

Men Vera er en fighter, og hun glæder sig over at endnu 2 børnebørn kommer til

Men livet er ikke færdigt med at byde Vera modgang.

i 1994 må hun tage afsked med hendes søn Stig, som må give op overfor kræften

i 1994 må hun tage afsked med hendes søn Stig, som må give op overfor kræften

Men kræften tager også hendes mand Steen nogle år senere i 2002

Derefter sælger Vera huset, og flytter efter hendes yngste søn og svigerdatter til Thisted

Her får hun endnu 2 børnebørn, så hun nu har 5 i alt

Men det er også her at kræften får tag i hende selv

i 2006 får hun fjernet den ene lunge pga.

kræft

Så livet har været barskt for Vera

Og alligevel er det ikke en kuet Vera vi kender

Vera

Vera var nemlig til fest og farver.

Hun elskede at have det sjovt, og at tage på ferie med venner og familie

Til Langeland

Til Samsø

Til Østrig

Thailand og mange andre steder

Fighter

Hun elskede at spille kort og petanque.

I det hele taget var Vera næsten altid igang med et eller andet

En bog

Et strikketøj

hækling eller andet

Vera havde det bedst når der skete noget

for tålmodighed var ikke en af hendes stærke sider.

Og derfor irriterede det hende også de sidste år, hvor hendes krop ikke altid gjorde som hun ville, for så gik det for langsomt med at strikke og hækle de kilometervis af tæpper hun som hun var vant til at strikke til folk i Rumænien, som havde det koldt.

og nogle gange når hun slet ikke KUNNE strikke og hækle, så var det helt skidt

Men det var mest fordi Vera ikke havde det godt med at andre ikke havde det godt.

For staklerne i Rumænien havde jo brug for tæpperne, og så var det da helt uacceptabelt at hendes arm og hånd ikke ville makke ret.

Vera havde et stort hjerte

hun var omsorgsfuld og kærlig

og hun satte andre først

Og især familien - og måske især børnebørnene fyldte godt op i hendes hjerte

Især når det kom til familien - og måske især børnebørnene fyldte godt op i hendes hjerte

For selvom Vera kunne være en bestemt dame med sine meningers mod, så havde hun havde ikke nemt ved at sige nej til børnebørnene.

Jeg spurgte Sara og Thor - hendes to yngste børnebørn - om hvad der gjorde Vera mest glad

Jeg spurgte Sara og Thor - hendes to yngste børnebørn - om hvad der gjorde Vera mest glad

Jeg spurgte Sara og Thor - hendes to yngste børnebørn - om hvad der gjorde Vera mest glad

De mente at det var når hele familien var samlet

og det tror jeg ikke er helt forkert.

Troen

I det hele taget betød hendes børnebørn meget for hende, og hun havde ikke nemt ved at sige nej til dem.

Så selvom Veras liv har budt på mange udfordringer og meget modstand og sorg, så var Vera ikke kuet eller mismodig

Jeg kan ikke mindes jeg har været sammen med hende, uden at vi på et eller andet tidspunkt har grinet.

Humøret var der - også selvom kroppen gjorde knuder, og ordene ikke kom let.

Men modstanden gjorde noget ved hendes tro

Hun voksede op i et kristent hjem

Så jeg tror hun har haft en barnetro med sig inderst inde hele livet

Men det var ikke noget der fyldte i hjemmet eller i hverdagen.

Men i 2006

Efter at hendes ældste søn blev dårligere og dårligere pga sclerosen

og efter at have begravet et barn og en mand

og efter selv at være blevet ramt af kræft og have fået fjernet en lunge

Så var det ligesom om at troen krævede en mere fremtrædende plads i hendes liv.

I 2006 bliver hun døbt her i kirken, og begynder at komme i menigheden

Her får hun mange gode venner og veninder, og finder et fællesskab som hun trives i, og hvor hendes tro for alvor vokser og slår rødder.

Og troen og fællesskabet var en stor hjælp og trøst for hende, også i de sidste år, hvor hun egentlig hellere ville bryde op, og tage hjem til Jesus.

Jeg har ikke snakket med hende én eneste gang, hvor hun har været bange for at dø.

ikke én

Hun hvilede fuldstændigt i, at enden på hendes jordiske prøvelser ville resultere i glæden ved at være sammen med hendes himmelske far, som havde været med hende igennem al den modgang hun havde været igennem i hendes liv.

Og tanken om at Jesus altid havde været med hende, er måske grunden til at hun var så glad for salme 23 i bibelen

Hendes veninde Jorunn og hende havde et fast ritual de sidste par år, hvor de når de var sammen læste salme 23, hvorefter vera (hvis hun var i stand til det) bad for alle hendes børn og børnebørn

Jeg synes det er passende på denne dag, at vi en sidste gang læser salme 23 sammen med Vera