Pinsedag Jørn Pedersen
lass=MsoPlainText>Pinsedag - 2. tr.Salm: 247 - 253 - 246 - 258
Txt: Jer. 31,31-34; Ap.G.2,1-11; Joh. 14,15-21
Indl: 'Berus jer'
Pinsemorgen skal man gerne stå tidligt op for at se solen danse. Sådan lyder en gammel talemåde.
Men solen er vist nok ret ligeglad med om det er pinse, så den danser vist hverken mere eller mindre pin-semorgen end andre morgener.
Så man skal som regel selv hjælpe lidt med, for rigtigt at kunne se den danse.
Og det sker jo lettest ved at fylde sig med en eller anden form for spiritus.
Det kan være af de grønne eller af de små buttede fra Faxe eller måske stærkere sager. (To dåse øl sættes op på prædikestolen)
Skal der rigtig gang i soldansen, så skal der jo fyldes så meget på, at synet bliver lidt sløret og man mere eller mindre ser dobbelt.
Jeg læste forleden kronik, som di-rekte opfordrede til det: 'Berus jer', lød parolen.
Og begrundelsen var den, at beru-selsen jo fjerner nogle hæmninger, giver større frimodighed, og giver mulighed for at kaste bånd af sig, som til dagligt binder en.
Og det at kunne have en sådan følelse af frihed og frimodighed er jo en positiv oplevelse.
Men der kan let følge noget andet med. Bla. fordi man i rusen ofte in-gen styr har på, hvad man selv bru-ger denne frihed og frimodighed til.
I det daglige liv følger frihed og ansvar hinanden, men nåt man er beruset glipper ansvaret ofte.
Og hvad er det som dukker frem, når hæmningerne forsvinder. Nogle gange er det måske en munter og fornøjelige person.
Mens det andre gange og for andre er det en brovtende og måske volde-lig person, som slet ikke kan styre sit temperament.
Og det kan også ende sådan, at det bliver det modsatte af frihed, man oplever.
At spiritusen tager magten over en, så man må trælle for den, i stedet for at nyde den.
Så jeg er ikke sikker på, at det er så klogt at følge denne opfordring til at 'berus sig', i hvert fald ikke, når det er i flydende spiritus.
I: Åndens beruselse.
Så er det langt bedre at beruse sig i den mere luftige spiritus.
På dansk er spiritus det sammen som alkohol, eller som stærke drikke med meget alkohol i.
Men på latin er spiritus ordet for ånd. Helligånden hedder på latin ganske enkelt Spiritus Sanctus.
Og apostelen Paulus opforder et sted til, at vi netop ikke skal beruse os i vin eller lignende, som fører til udskejelser, men lade os fylde af Spiritus - af Ånden.
Det var faktisk det, som skete pinsedag.
Nogle af de, som hørte apostlene tale på de mange sprog troede, at de var fulde i sød vin.
Men de havde ikke drukket så meget som en dråbe af alkoholiske varer.
Det var noget ganske andet, som de var fyldt af.
Jesus havde lovet at sende Helligånden til dem, som skulle give dem kraft og frimodighed.
Det var det, de havde oplevet end-da med både et synligt og hørligt tegn - på deres hoveder havde sat sig tunger som af ild og et kraftig vindsus lød i huset, hvor de sad.
De frygtsomme apostlene havde siden påske næsten ikke havde tur-det gå uden for en dør i Jerusalem af frygt for at blivet taget til fange.
Nu går de udenfor og stiller sig op og begynder offentlig at forkynde evangeliet for alle som er forsamlet.
Og de begynder at tale på sprog, som de aldrig har lært, efter hvad Ånden indgav dem at sige.
De vidste vel knap, hvad der skete, trods det var de ved deres fulde fem, og de gjorde det helt bevidst og med fuldt ansvar.
Det var en form for beruselse, men af en helt andet art en alkoholrusen.
De oplevede en frihed og en frimodighed, som tog pusten fra dem, men som skabte en bevægelse, som stadig har sine dønninger.
I forrige århundrede havde vi de store vækkelse her i Danmark, både den grundtvigske og indremission-ske vækkelse.
I dag er der ikke de store vækkelse herhjemme, men vi hører om det ude i verden.
I Sydetiopien vokser Mekane Yesu-kirken med en kvart million mennesker om året.
Nogle af vore venner arbejder som missionærer dernede og kan fortælle om mange nye, som hver måned bliver døbt.
I Pensacola - en provinsby i Florida i USA, som er kendt fra TV-serien 'Pensacolas piloter', der handler om byens militærbelægning
I denne by har en kirke samlet tusinde af mennesker 4 aftner om ugen siden 1995.
De valfarter fra hele det sydlige USA, for at lytte til forkyndelsen der, som har en stærk appel til mange mennesker.
Når nogle bliver grebet af Helligånden, så kan de ofte ses på deres liv.
Når evangeliet bliver levende hos et menneske, kommer det til at præge den måde de lever deres liv på.
Som en lyder i en nyere pinsesang,
Pinsedag et under skete,
Helligånden kom til jord,
man på nogle kunne se det,
de blev grebet af Guds ord.
og videre i næste vers:
Gud kan åbne vore hjerter,
så hans Ånd kan komme ind.
Vi kan mærke Ånden er der,
når den fylder vore sind.
II: Kærlighedens beruselse
Vækkelsens beruselse er ikke som alkoholens rus, men den kan godt minde lidt om forelskelsens beruselse.
Når man er forelsket handler man ikke altid lige fornufting og betænk-somt, som man normalt ville gøre.
Mon ikke de fleste kan huske tilbage på en forelskelse og huske hvor fjollet man dog bar sig ad.
Forelskelse har det med at gøre blind, så man ikke kan se de ting, som kunne skabe problemer og det som er negativt ved den anden.
Det gælder også for nogle som bliver grebet af en åndelig vækkel-se, at de måske har svært ved at se kritisk på ting, som ikke er så godt.
Men ligesom forelskelsen skal forandres til kærlighed, for at forholdet kan vare ved, sådan skal også vækkelsen forandres til et kærlighedens forhold til Gud.
Mens forelskelsen gør blind, så man ikke ser bagsiden, så gør kær-ligheden derimod seende, så man får et mere ærlig billede af den anden.
Så kan man også ser de mindre behagelige sider, men samtidig kan man bære over med dem.
Og så er kærligheden i stand til altid at kunne se noget i den anden, som andre ikke kan se.
Derfor er det rigtig at sige, at forelskelsen gør blind, mens kærligheden gør seende.
Det gælder også Gud. Han kan se i os noget, som andre ikke ser, netop fordi han elsker os.
Det er et sandt og dækkende billede, Gud har af os. Han ser ind bag vore facader, ser vore motiver og tanke, Han kender os til bunds.
Og alligevel elsker han os så højt, at han var villig til at give sin egen søn hen for os.
Ved sin Helligånd vil han overbe-vise os om sin kærlighed til os. Og samtidig vil Gud kalde os til også at elske ham.
Forelskelsen har de store følelser, mens kærlighed har mere med tro-skab, vilje, respekt og hengivenhed at gøre.
Derfor taler Jesus også her om, at når vi elsker Gud, så må vi holde hans bud.
Det betyder ikke, at kærlighed til Gud bygger på, at vi skal kunne gøre alt, hvad Gud kræver af os.
Det er derimod omvendt, at vort liv må leves efter Guds vilje, netop fordi vi elsker Gud og ved, at han elsker os.
Jeg ved ikke, om det er rigtigt at tale om en kærlighedens beruselse.
I hvert fald er det så en stille beruselse, som sjældent har de voldsomme udslag.
Men man kan helt sikkert tale om at kærlighed ligesom rusen kan give frihed og frimodighed, og det langt mere varigt og holdbart end den hurtige beruselse.
Netop når man ved sig elsket, har man mere mod på livet og føler sig fri til at være den, man er.
Og det er helt uden alkoholrusens negative følger.
Afsl.: Tak for liv og kærlighed
Ved at sende Helligånden til os pinsedag fik vi også mulighed for at høre budskabet fra Gud.
Det budskab, som vi kalder for evangeliet - det gode budskab, der sætter os i frihed og skaber frimodighed i os.
Derfor har vi også grund til at synge, som det lyder i sidste vers i den pinsesang, jeg nævnte før.
Tak du kære Gud, for livet
tak fordi Du kom herned!
Ved din Ånd har Du os givet
del i Kristi kærlighed.
Tag en bøgegren i hånden,
tænd et lys og hejs et flag,
vi vil fejre Helligånden,
det er pinse her i dag.
Amen.
Lov tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver en sand treenig Gud, højlovet fra første begyn- delse, nu og i al evighed. Amen.