Untitled Sermon (5)

Rom. 8:18-

Romans 8:18–27 Danish CLV

18 Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. 19 For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. 20 Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, 21 at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. 22 Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. 23 Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning. 24 Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? 25 Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed. 26 Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, 27 og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.

Lidelse er et menneskeligt hvilkår.

Det er Biblen sig fuldstændig bevidst om.

Den Gud som har skabt alt - Han kender også dig og din smerte.

Vi mennesker føler smerte, sult, bitterhed, lidelse og tab.

Kære venner, det ved Gud og ikke nok med det, Han kender til det.

Gud er ikke en fjern Gud, der følelseskoldt ser til, mens vi lider.

Nej, nej, nej! Gud kom så nær, at Han oplevede smerten på egen krop.

Es 53:1-6

Isaiah 53:1–6 Danish CLV

1 Hvem troede på det, vi hørte? For hvem blev Herrens arm åbenbaret? 2 Han skød op foran Herren som en spire, som et rodskud af den tørre jord. Hans skikkelse havde ingen skønhed, vi så ham, men vi brød os ikke om synet. 3 Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom, én man skjuler ansigtet for, foragtet, vi regnede ham ikke for noget. 4 Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud. 5 Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. 6 Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham.

Esajas skriver om Kristus, at Han var ramt, slået og plaget - kendt med sygdom.

Sådan skriver Esajas om sit syn af Kristus!

Jesus har altså også lidt. Jesus har følt smerte og været syg.

Han var ramt, slået og plaget

Men fantastisk nok, så stopper det ikke her.

Tænk sig hvis din læge lagde sig ned ved siden af dig og sagde at han følte med dig og også selv kendte til sygdom - ja at han faktisk selv var syg og ramt af det samme som dig.

Hvad skulle du dog bruge det til? Men hvis din læge kigger på dig med medfølelse og siger: Hey! Jeg kender din situation, jeg kender din sygdom - og jeg kender kuren!

Halleluja, så priser du Gud for din gode læge.

Sådan også her.

Jesus kender din tilstand - Han kender til lidelse og har selv båret på den, men han har også sejret over døden og smerten og lidelsen.

Og nu sidder Han i herlighed ved Fadderens højre hånd.

Og den herlighed Han sidder i - Jesus - Den herlighed står der, skal åbenbares på os.

Den skal strække sig ud over os - den skal fylde os og omslutte os på én og samme tid!

Sådan for ethvert af Guds børn.

Derfor længes vi også efter Jesu genkomst - vi længes efter at blive befriet for lidelsens åg og vi længes efter at være sammen med Gud!

Men kære venner - samtidig med at vi glæder os til, må vi også glæde os over.

Vi må i modsætning til resten af verden, glæde os over vores lidelser.

2 Corinthians 4:17 Danish CLV

17 For vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed,

Eller som Jakob skriver det i sit brev:

James 1:2–3 Danish CLV

2 Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; 3 I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed.

James 1:3 Danish CLV

3 I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed.

HVORDAN spørger du.

Tja. Jeg er ikke altid helt sikker - for lidelse gør jo ondt, og det er ikke altid, at jeg selv oplever, at lidelsen bringer mig et sted hen, hvor jeg er nærmere Gud - tværtimod næsten.

Men Guds ord står fast. Lidelsen skal føre til fuldendt værk, så vi kan blive fuldendte, helstøbte og ikke stå tilbage i noget.

Desuden giver lidelsen mig medfølelse.

Og kære venner, det er jo ikke kun os kristne, der lider. Det er hele verden.

Skabningen sukker og vånder sig.

Og når jeg ser på verden, får jeg tit en klump i halsen.

Der er så megen lidelse og smerte. Der er så meget ufred og frygt.

Det gør ondt.

Og folk render rundt uden at vide, hvor de skal finde deres fred og lægedom til deres sår.

Hvis jeg aldrig havde prøvet lidelse, er jeg ikke sikker på, at jeg ville føle så stærkt med verden.

Hvis jeg ikke havde prøvet syndens konsekvens, ville jeg nok ikke ønske så stærkt for andre, at de måtte slippe for den.

Som skolelærer står jeg til tider over for børn, som kaster deres liv og værdighed i grams - druk og hor.

Kære brødre det bedrøver mit hjerte til tider næsten til bristepunktet.

Havde jeg ikke mit håb hos Jesus. Havde jeg ikke min dyrebare fred hos HAM - da ønskede jeg slet ikke at eksistere.

Jeg ser på mine egne tre børn, og jeg ved, at jeg ikke gør det godt nok. At min kærlighed ikke er fuldkommen og at jeg ikke kan holde dem fri af lidelser af enhver slags.

Havde jeg ikke mit håb hos Jesus, da ville jeg ikke kunne bære den byrde.

Men Gud ske tak og lov! Mit håb er hos Ham og derfor kan jeg stå fast.

Derfor kan jeg se på synden i mit eget liv og vide, at den ikke har magt over mig.

Jeg kan være i lidelse og stadig glæde mig over min frelser, og den herlighed der venter mig.

OG jeg kan se på verden og al den frygtelighed der sker - og glæde mig over, at Gud vil genoprette den.

Jeg kan glæde mig over, at alt det, der ikke er Gud til behag vil ryge i helvede og aldrig vende tilbage, når min Jesus kommer tilbage og gør alting nyt.

Åh Jesus. Mit hjerte sukker efter forløsningen.

Efter barnekår. Kan i høre det? Barnekår.

Vi, der har Ånden, skal forløses.

Både skabningen og Guds børn, skal blive komplette.

Og indtil da, kan jeg vide og glæde mig over, at mine lidelser, trængsler og smerte er med Kristus.

Og troens hemmelighed bliver også åbenbaret for os i dagens tekst.

Vi er frelst til et håb, står der, men et håb er ikke et håb, hvis man ser det opfyldt.

Håbet er kun håb så længe, det ikke er indfriet.

“Jamen hvis bare jeg kunne se, da ville jeg tro” - Rend og hop!

Troen er salig, når den tror uden at se!

Betyder det, at vi aldrig får noget som helst at se?

Nej, selvfølgelig ikke! Vi får masser at se og opleve, når vi stiller os til rådighed for Gud.

Profetisk tale

Tungetale

Helbredelse

Osv.

MEN selv da, må det gribes i tro.

Jeg er fyldt med Ånden - jeg har fået nådegaver og kald.

Jeg blev døbt med Ånden (Christianssæde osv.)

MEN jeg kan betvivle det alligevel. Satan vil så gerne tage troen fra mig.

Var det bare noget jeg bildte mig ind?

-Helbredelse på gaden-

Hovedpine og ribben

Troen må gribe det.

Håbet er altså på det vi endnu ikke ser forløst.

MEN vi står ikke alene - HALLELUJA! - Ånden, vores kære Helligånd - Han går selv i forbøn for mig i min skrøbelighed.

Tænk sig, selv når min bøn ikke kan formulere sig selv. Når min tungetale virker hul - så behøver jeg ikke at frygte, for Ånden går i forbøn for alle Guds børn. MED UUDSIGELIGE SUKKE! Det er ikke bare en lille kort “Kære Gud vær med Ole” - NEJ! Uudsigelige sukke. Ånden bekymrer sig for mig, og Han beder efter Guds vilje. Han ransager mit hjerte og beder efter Guds vilje!