9. s. e. trinitatis

Sermon  •  Submitted
0 ratings
· 3 views
Notes
Transcript
Sermon Tone Analysis
A
D
F
J
S
Emotion
A
C
T
Language
O
C
E
A
E
Social
View more →

1john 1,5-2,
1 John 1:5–2:2 Danish CLV
5 Og dette er det budskab, som vi har hørt af ham og bringer videre til jer: Gud er lys, og der er intet mørke i ham. 6 Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. 7 Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. 8 Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. 9 Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. 10 Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os. 1 Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; 2 han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder.
Hosea 2:13 Danish CLV
15 Jeg straffer hende for Ba’alernes dage, når hun tændte offerild for dem; hun smykkede sig med næsering og halskæde og fulgte sine elskere. Men mig glemte hun, siger Herren.
Dette er det budskab - som vi har hørt og bringer videre.
Dette er et af de kristne grundvilkår - vi hører fra Gud og vi bringer videre.
Hvordan hører vi fra Gud?
Først og fremmest hører vi gennem Guds Ord!
Vi hører Ham tale, når vi læser hans Ord og vi hører Ham tale, når vi hører ordet blive udlagt.
Derfor er det livsnødvendigt, at vi åbner vores Bibel og læser i hans ord.
En kristen, der ikke læser i sin Bibel eller lader sig fylde med Guds ord - vil før eller siden dø åndeligt og ikke nok med det - hans tro vil blive en tom tro, som før eller siden vil bevæge sig væk fra “Ånd og sandhed”.
Pludselig tilbeder vi rygter i stedet for at tilbede Gud for den Han er.
Hebræerbrevets forfatter sætter det på plads for os:
Hebrews 1:1–3 Danish CLV
1 Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, 2 men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. 3 Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje,
Hebr. 1:1-
Vi kender Gud gennem hans Søn Jesus og vi kender Jesus ved evangeliernes beretninger.
Beretningen om korset taler på tværs af historien.
Vi behøver Biblen!
Biblen giver os vores åndelige føde! Giv os i dag vort daglige brød, beder vi i Fadervor - i sandhed har vi brug for at Gud giver os den åndelige føde, som holder os i live! Nemlig hans Ord!
Imidlertid er det ikke den eneste måde, vi hører fra Gud på! Gud har nemlig altid talt på mangfoldige måder.
Da Helligånden blev udgydt over disciplene pinsedag, fik vi adgang til det profetiske, sådan som det blev forudsagt af profeten Joel.
Joel 3:1–2 Danish CLV
1 I de dage og på den tid, når jeg vender Judas og Jerusalems skæbne, 2 samler jeg alle folkeslagene og fører dem ned i Joshafats dal. Dér vil jeg holde rettergang med dem om mit folk og min ejendom, Israel, som de spredte blandt folkene. De delte mit land imellem sig
Joel 2:28–29 Danish CLV
1 Det skal ske derefter: Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres gamle skal have drømme, jeres unge skal se syner. 2 Selv over jeres trælle og trælkvinder vil jeg udgyde min ånd i de dage.
Joel 3:1
Kære venner!
Hvis I har Guds Ånd, er det muligt for jer at høre direkte fra Gud.
Det er muligt for os allesammen at profetere.
Hvad betyder det? Det betyder at Gud kan og vil tale til dig i dag, og give dig ord og billeder.
Budskaber, som gives til dig, så du kan give dem videre.
Det er så vigtigt at vi også bevæger os i denne dimension.
Tænk på de opmuntringer du kan give dine brødre og søstre, når du videreformidler Guds stemme.
Jeg har bl.a. oplevet to gange, at Gud har betroet mig at profetere graviditeter.
Den ene gang til en nær slægtning, der havde svært ved at få børn.
Så blev hun gift med sin mand, og jeg oplevede tydeligt at Gud sagde: “Nu, vil hun blive gravid” - det var svært og sårbart for mig at sige det videre. Men jeg gjorde det, og mindre end et år senere, havde hun født sit første barn!
Jo tættere vi lever på Gud og jo mere vi bevæger os i lyset, desto nemmere vil det blive at høre hans stemme.
Vi må øve os i at være stille i hans nærvær.
Vores tid i bøn må ikke kun være os der plaprer.
Vi må også være stille og søge at høre hvad Gud vil sige til os.
Vi må også øve os i at søge Gud for svar og viden.
Kære Jesus! Hvad vil du sige til mig i dag? Hvad har du for? Hvad ligger dig på hjerte?” - Hvilke bønner vil du have, at jeg beder?
Sådan bevæger vi os ind i lyset.
Ser du Gud er lys - der er intet mørke i Ham.
Vores fællesskab med ham kan kun lade sig gøre, når vi vandrer i lyset.
Når vi bevæger os ud i mørket bevæger vi os væk fra Gud.
Det siger jeg ikke for at slå jer oven i hovedet eller skræmme jer.
Jeg siger det, fordi jeg på egen krop har mærket - igen og igen.
Hvordan mørket ødelægger mig og hvordan Gud befrier mig og renser mig, når jeg bevæger mig ind i lyset.
Den synd, der hiver og slider i mig, har jeg brug for at bekende - jeg har brug for at bringe den frem i lyset.
Bare rolig! Gud er trofast og retfærdig - så når du bekender din synd, så kan du vide dig helt sikker i hans hånd! Han tilgiver dig igen og igen.
Han kommer løbende i det øjeblik at du vender dig mod ham.
Bevæg dig ind i lyset - så du kan høre hans stemme.
Bevæg dig ind i lyset - så han kan rense dig for al din synd og smerte.
Du skal også vide - at det her aldrig kan blive et solostykke.
Hvis vi vandrer i lyset, har vi fællesskab med hinanden!
Det profetiske ord du får - får du for det meste for at give det til en anden.
De gaver du får, får du for at du kan tjene Guds legeme: Kirken!
Uden brødrene er du ingenting!
“Jamen hvad nu hvis jeg var den eneste kristne på en øde ø, kunne Gud så ikke frelse mig?” - Hold nu op hvor er det et dumt spørgsmål!
Selvfølgelig kan han det! Men du lever ligesom ikke på en øde ø. Du lever blandt andre syndige kristne, som er megairriterende, påståelige og fejlfyldte! Du har brug for dem! Og de har brug for dig, selvom du også er fyldt med fejl og er megairriterende og påståelig!
Ser du, hvis du siger, at du ikke har synd. Så fører du dig selv på vildspor, står der i teksten! Så kender du ikke sandheden om dig selv.
DU ER OG BLIVER EN SYNDER!
MEN Jesus lover dig, at han vil lægge et godt ord ind hos Faderen - han lover at være vores forsvarer i himlen!
Han lover, at Han vil rense os for al synd!
Jesus lover dig, at han vil lægge et godt ord ind hos Faderen - han lover at være vores forsvarer i himlen!
Der står: “Han er et sonoffer for vore synder”.
Det vil sige, at den synd, vi har begået - og den synd vi begår. Den er der frihed fra! Så du er IKKE EN SYNDER LÆNGERE!
Hvordan kan det nu lade sig gøre? Det kan det heller ikke. Men for Gud er alt muligt.
Så du er fuldstændig synder og fuldstændig retfærdig.
Simul justus et peccator - som Luther skrev det.
Denne sandhed gælder, så længe du bliver hos Jesus.
Gud er lys - og der intet mørke i Ham.
Så længe du holder fast i Guds ord er Guds kærlighed i sandhed fuldendt og du kan vide, at du er i ham.
Johannes skriver senere i sit brev (2:6), at “den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve, sådan som han levede.”
Så lad os leve i lyset! Lad os blive i HAM.
Lad os kende HANS veje og stier - hør den GammelTestamentlige tekst, der hører til i dag:
Proverbs 3:27–35 Danish CLV
27 Hold ikke et gode tilbage fra den, som har brug for det, når det står i din magt at yde det. 28 Sig ikke til din næste: »Gå, og kom igen i morgen, så vil jeg give dig det«, hvis du har det, han beder om. 29 Udtænk ikke ondt mod din næste, han bor trygt hos dig. 30 Anklag ikke et menneske uden grund, når han ikke har gjort dig noget ondt. 31 Vær ikke misundelig på en voldsmand, og vælg aldrig hans veje. 32 For Herren afskyr den, der kommer på afveje, men med retskafne har han fællesskab. 33 Herrens forbandelse hviler over den uretfærdiges hus, men han velsigner retfærdiges bolig. 34 Med spottere driver han spot, men ydmyge viser han velvilje. 35 De vise får ære i eje, tåberne sætter skammen i højsædet.
Related Media
See more
Related Sermons
See more