Hvorfor elske? - Elsk fordi han elskede først

Notes
Transcript
Handout
(Slides ligger under “MH” –> “Prædikner” –> “Hvorfor elske? – UC 8/11/21”)

Introduktion

Bed
Spørg med håndsoprækkelse:
“Hvor mange herinde ved at Gud elsker dig?”
Aftenens tema er kærlighed. Vi skal sammen udforske hvad det egentlig vil sige at elske i en kristen sammenhæng. Vi skal udforske hvorfor vi er kaldet til at elske, og hvad vi så gør med den kærlighed overfor andre mennesker og overfor Gud.
Mange af jer der sidder her i aften har måske hørt talemåden: “Elsk din næste som dig selv”, men hvad vil det egentlig sige? Hvorfor er kærlighed så vigtigt, ud over at det er en rar følelse at få? Hvad er det der gør kærlighed så betydeligt? Hvor kommer den fra?
Alt dette skal vi udforske sammen her i aften.

Hoveddel

Vi tager udgangspunkt i Mattæusevangeliet kapitel 22, vers 34-40:

34 Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de,* 35 og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve:

Konteksten for denne tekst er, at Jesus bliver udspurgt om kontroversielle teologiske paradokser. Saddukæerne er en elitegruppe af jødiske lærte. De sad næsten alle sammen i høje magtpositioner, f.eks. var Kaifas, ypperstepræst i sanhedrinet (Det jødiske øversteråd i Jerusalem), mf. en del af denne gruppe. Denne gruppe svare lidt til Christiansborg. Det er alle dem som har magt og penge der er med til at bestemme det hele.
Farisæerne er gennem hele deres barndom blevet lært skriften, og kan store dele, hvis ikke hele Tanakh, det der svare til det gamle testamente, uden ad. De kendte derfor godt deres teologi, og deres spørgsmål har derfor ikke til hensigt at prøve at forstå noget, de ved det udemærket godt selv, eller det er i hvert fald det de tror. De prøver derfor at fange Jesus i en teologisk fælde (som det også kan ses fra v. 15); prøver at fange ham i et kontroversielt svar hvor han enten modsiger sig selv eller skrifterne, men Jesus ser lige gennem dem, og ved udemærket godt hvad de prøver på.
Vi har altså 2 grupper som begge prøver at fange Jesus i noget som ville være mod loven. Det er mere et forhør end en samtale...
De spørger Jesus:

36 »Mester, hvad er det største bud i loven?« 37 Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹* 38 Det er det største og det første bud. 39 Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹*

Det her er ikke noget nyt. Mange jøder har før prøvet at reducere de mange love til nogle få sæt. Man havde ikke blot de 10 bud, men 613 som er beskrevet gennem mosebøgerne, som allesammen skulle overholdes. De prøver at fange Jesus i en fælde.
Her kommer måske det vigtigste aspekt fra denne passage: (højt)

40 På de to bud hviler hele loven og profeterne.«*

I den engelske NIV oversættelse står der:

40 All the Law and the Prophets hang on these two commandments.”

Ordet “hviler” eller “hang” kommer af det græske: “κεράννυμι”, alle sig; “κεράννυμι”. Det betyder metaforisk det samme som hængsler på en dør. Hele døren hviler på hængslerne og giver døren sin funktion; at kunne åbne og lukke. Uden kærlighed til Gud og mennesker er loven og profeterne bare en forhindring – en mur.
Det kan også beskrives som:
The Theological Dictionary of the New Testament, Abridged in One Volume κρεμάννυμι, κρεμάω, κρέμαμαι, ἐκκρέμαμαι

The metaphor of Mt. 22:40 makes all other commands depend on the law of love as on a nail.

Disse to bud opsummere hele det gamle testamente… Hele Israels historie handler om hvordan Gud elsker sit folk.
Hvorfor skabte Gud os?: Kærlighed
Hvorfor gav Gud Abraham børn så talrige som stjerne på himmelen?: Kærlighed
Hvorfor udfriede Gud Moses og Israel ud af slaveriet i Egypten?: Kærlighed
Hvorfor gav Gud Isralitterne Kanaens land?: Kærlighed
Jeg kan blive ved og ved. Hele det gamle testamente er én lang fortælling om hvordan Israel gang på gang fejler, men hvordan Gud gang på gang giver dem en chance mere, en ny start, et nyt forsøg.
Profeterne laver ikke andet end at prøve at overbevise Israel om at de skal se mod Gud, i stedet for at give alle mulige andre ting æren eller søge hjælp hos alle mulige andre guder eller genstande.
Det første Israels folk gør, lige efter at de er blevet udfriet fra slaveri i Egypten, blevet ledt gennem rødehavet tørskoet og er kommet sikkert væk fra Farao, er at lave en guldkalv og tilbede den, mens Moses er oppe på Sinaibjerget. Lige efter de har set, oplevet og erfaret mirakler fra Gud som har ledt dem til frihed, tryghed og en ny start, begynder de at takke til en guldkalv...
Afgudsdyrkelsen fortsætter op gennem hele Israels historie. Flere gange tilbeder de også guder som Baal, som blandt mange ting, forlangte at man ofrede spædbørn.
Prøv at sætte jer i Guds sted, i den situation. Hvor ondt må det ikke gøre at se sine børn igen og igen vende ryggen til dig og gå hen mod onde og skadelige ting?
...
I Hoseas’ bog kan vi læse om et andet billede, om hvad det egentlig er Israel gør og hvor ondt det må føles:

3 Herren sagde til mig: »Gå igen hen og elsk en kvinde, som er en anden mands elskerinde, og som begår ægteskabsbrud. Sådan elsker Herren israelitterne, skønt de vender sig til andre guder

2 Så købte jeg hende for femten sekel sølv og halvanden homer byg.

Prøv bare at stop op engang. Han går hen og finder en kvinde som elsker en anden mand og som ikke holder ægteskabet. Det betyder nok også at Hosea og kvindens ægteskab ikke vil holde. Det er et billede på Guds kærlighed?…
Ikke nok med at kvinden elsker en anden mand, men hun er også en slave, da Hosea skal købe hende fri. Bare forestil dig situationen (luk øjnene).
Herren elsker Israel, selvom de hellere vil have andre guder, selvom han ved at de ikke kan blive hos ham, selvom han skal betale en pris. En pris for det som allerede tilhørte ham. Israel havde selv påført sig den pris, havde selv rodet sig ud i alle disse ting, men alligevel elsker Herren dem.
Jeg tror vi kan tænke; “stakkels Israel” eller; “Hvor er de idiotiske”, men sandheden er, at Hosea ikke blot taler om Israel, men han taler om dig og mig:
Gud elsker dig;
Selvom du vil alt andet end ham, om det er penge, social status, succes, lykke osv.
Selvom du ikke kan blive hos ham, om det er at falde tilbage i gamle vaner, fejle med at synde.
Selvom du tilhøre en anden.
Men det er ikke det sidste ord.
Gud har købt os fri ved Jesu blod.

6 For mens vi endnu var svage, døde Kristus for ugudelige, da tiden var inde.* 7 Der er næppe nogen, som vil gå i døden for en retfærdig; måske vil man vove livet for en, som er god; 8 men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere.

10 For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever.

Vi er blevet sat fri ved Jesus død. Gud betalte prisen for dig og mig med sin egen søn, “mens vi endnu var hans fjender”. Hvis det ikke er en nådefuld kærlighed, så ved jeg ikke helt hvad det er...
Systematic Theology (Love)
“He may be cold, insensible, indifferent, or even unconscious; He ceases to be God in the sense of the Bible, and in the sense in which we need a God, unless He can love [...]”.
- Charles Hodge
Med andre ord: Gud er ikke længere Gud hvis han ikke elsker.
“His love stands like a granite rock, unmoved by the hurricanes of our iniquity.”
- Charles Spurgeon
Hans kærlighed er uendelig stor! For som Paulus skriver:

35 Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd?

Nej Ingen!...

38 For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter* 39 eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

...
Så er vi tilbage hvor vi startede med Jesus ord.
Hvad er det vigtigste Jesus?: Kærlighed

37 Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹* 38 Det er det største og det første bud. 39 Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹*

7 Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud.* 8 Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed.* 9 Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham.

10 Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.

Her kommer hele Jesus pointe med det andet bud således:

11 Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden.* 12 Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.

For Jesus er der ikke nogen forskel på at elske Gud og at elske mennesker. Det at elske sin næste indebære at elske Gud.
Som kristen er vi kaldet til en lidt anden kærlighed end ellers. For den kommer ikke fra os selv, men fra ham som altid har, og altid vil, elske os.
Hvorfor skal vi elske Herren vores Gud og vores næste som os selv?...

19 Vi elsker, fordi han elskede os først.*

Afslutning

Jeg ved ikke hvor det her efterlader dig henne, eller hvad du kæmper med, men det jeg ved, er at han elsker dig. Han elsker dig så meget.
Det er ikke altid nemt, det er ikke altid belejligt eller passende, men i de situationer må vi se mod korset og huske på hvorfor han døde for vores skyld, og hvilken kærlighed det ikke er.
Jeg ønsker at du skal gå herfra i aften med en vished om at Herren din Gud elsker dig mere end du kan fatte. Han har givet sin søn for at du kan være fri, for at du kan leve. Hvilken kæmpe gave er det ikke?
Jeg har derfor lyst til at opfordrer dig til at give den gave videre til andre. Vis andre den kærlighed Gud har vist dig. Om det er til dine venner i klassen i gymnasiet, om det er dine kollegaer på arbejdet, eller familien derhjemme, så elsk!
(Mærk stemningen, ellers lad vær med dette)
“When genuine love is released in a relationship, God’s presence is manifest.”
- Peter Scazzero
Vi kommer til at synge kærlighed af Skywalks over 1. Korintherbrev 13, her er man velkommen til at synge med og proklamere det her ind over sit eget liv, men man er også velkommen til at lytte og reflektere. (lovsangere kommer op)
Afsluttende bøn
Related Media
See more
Related Sermons
See more