Untitled Sermon (2)

Trøst mit folk, trøst det! siger jeres Gud. Tal til Jerusalems hjerte, råb til hende, at hendes hoveri er til ende, at hendes skyld er betalt; for af Herrens hånd har hun fået dobbelt straf for alle sine synder. Der er en, der råber: Ban Herrens vej i ørkenen, jævn en vej for vor Gud i det øde land. Hver dal skal hæves, hvert bjerg og hver høj skal sænkes, klippeland skal blive til slette og bakkeland til dal; Herrens herlighed skal åbenbares, og alle mennesker skal se den. Herren selv har talt. Der var en, der sagde: »Råb!« Og jeg svarede: »Hvad skal jeg råbe?« »Alle mennesker er som græs, al deres herlighed som markens blomster. Græsset tørrer ind, blomsterne visner, når Herrens ånde blæser over dem. Ja, folket er græs! Græsset tørrer ind, blomsterne visner, men vor Guds ord forbliver til evig tid.« Stig op på et højt bjerg, Zions budbringer, råb højt, Jerusalems budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud! Gud Herren kommer i styrke, han hersker med sin arm. Hans løn er med ham, hans fortjeneste går foran ham. Som hyrden vogter han sin hjord, han samler dem med sin arm; han løfter lammene op i sin favn, han leder moderfårene.

Amen!

Som den skarpe har bemærket kommer der 39 kapitler før kapitel 40, og det er derfor klart, at vi springer direkte ind i en kontekst, som jeg bliver nødt til at bruge lidt tid på, for at vi kan forstå disse vers bedst muligt.

Esajas var profet i Judah.

Og hvad er en profet så? Det er én der forkynder Herrens Ord.

Én der ser hvad der er Guds vilje og giver det videre til Guds folk.

Det er vigtigt at holde fast i!

Esajas virkede som profet mens Uzzia, Jotam, Akaz og Hizkias var konger i Judah.

Disse konger regerede forskelligt Akaz gjorde ikke hvad der var ret i Guds øjne, de tre andre gjorde.

Hizkias var den af kongerne, der gjorde de største og vigtigste reformer - og vandrede tættest med Gud. Men selv han var til tider letsindig og gjorde fejl.

Esajas bog er en vision af fremtiden.

Esajas ser i de første 39 kapitler hen mod den tilfangetagelse som Judah skal udsættes for.

Det Babylonske fangenskab.

Guds straf over hans ulydige folk.

De første 39 kapitler er hård læsning.

Samtidig er der hele tiden en rød tråd, der afslører Guds godhed mod hans udvalgte.

Esajas forkynder Immanuel - Gud med os!

Og han reflekterer Guds forhold til sit folk gennem sine to sønner. Den ene får et navn der betyder: “En rest der omvender sig” og den anden får navnet: “Et hurtigt bytte”.

Gud er med den rest der omvender sig og de andre bliver et hurtigt bytte.

Fra kapitel 24 vender Esajas sig mod hele verden og erklærer at “Herren hærger jorden og lægger den øde”.

“Jorden brækker og slås i stykker” osv.

Straffen er hård og tung - alligevel trøstes folket samtidigt: Det var kun en kort tid.

Isaiah 30:

Isaiah 30:18 Danish CLV

Men Herren venter på at vise jer nåde; han vil rejse sig for at forbarme sig over jer, for Herren er rettens Gud. Lykkelig hver den, der venter på ham!

Og efter 39 kapitlers dom bringes vi til den del, som kan kaldes “Trøstebogen”.

Den starter helt bogstaveligt med “trøst” og for at det skal slås helt fast, understreges og fremhæves, gentages dette ord “trøst”.

Guds folk skal trøstes.

Herren vil tale til Jerusalems hjerte. Han vil råbe til hende!

Hvorfor? Fordi Han har betalt hendes overtrædelser. Med Guds egen hånd er der betalt dobbelt for alle hendes synder.

Hør! Der bliver råbt i ørkenen. BAN HERRENS VEJ!

Dette er et advents budskab kære brødre og søstre.

Herrens vej skal ryddes, og ikke nok med det, hvis vi kigger i grundteksten så står der at der skal åbnes en hovedvej til Gud.

Alle dale og bjerge, alt det der kan stå i vejen for vores rejse mod Gud skal gøres lige og plant!

Og det har vi brug for kære venner. Det har vi alle sammen brug for!

Den sidste måned og måske lidt mere, har jeg været super presset.

Jeg har en stor eksamen foran mig, jeg har et job jeg skal passe, I ved at jeg også arbejder i BASIS med hjælp til dem der kæmper med deres seksualitet.

Det har stresset mig.

Men værst af alt er jeg blevet presset på mit indre. Jeg har været fuld af oprør og ligegyldighed i en brutal pærevælling.

Jeg har haft hele dage, hvor jeg stort set ikke har bedt til Gud, og når jeg har bedt har jeg gjort det elendigt. Hele dage hvor jeg ikke har læst i hans dyrebare Ord.

Jeg har mærket synden regere i mit liv.

Jeg har taget mig selv i at købe cigaretter og ryge dem, og omvendelsen har virket så fjern for mig.

Jeg har en enkelt søndag været så ramt, at jeg ikke ville gå til nadver, fordi jeg kunne se at mit liv ikke var hvor det skulle være.

Jeg har kæmpet med mine tanker og handlinger.

Kære venner, hvorfor fortæller jeg jer dette? Fordi I har brug for at høre det.

Jeg har modtaget min tilgivelse, jeg har gjort op med min synd og omvendt mig.

Er jeg nu syndfri? Ja og nej.

Ja! Helligånden er i mig, Jesus har betalt for min synd. Og selv da jeg var længst ude, var jeg stadig ren for Ham!

Nej! Jeg har stadig et syndigt kød. Jeg vil falde igen og igen og igen.

Men jeg vil omvende mig og rejse mig! Jeg vil bekende min synd til Ham, og Han vil erklære mig ren og tilgivet.

Han vil sige “Ole, jeg har betalt for dine overtrædelser med min egen hånd. Dobbelt op endda!”

Det er nåde!

Gud vil åbenbare sin ære, sin herlighed.

Og Han vil trøste sit folk!

Og vi bliver mindet om Johannes, der netop råber i ørkenen.

Johannes klædt i kameluld.

Johannes, som netop bringer den første trøst:

De næste vers er besynderlige. En stemme taler og siger “RÅB”

Men hvad skal jeg råbe? Svares der.

ALT KØD ER SOM GRÆS.

Alt dets skønhed er som blomsten på marken.

Når Guds ånde blæser ind over det, vil det visne og udtørre.

Alt kød er som græs!

MEN Guds Ord består til evig tid, og derfor kan vi trøstes, for vi kan stole på Ham, vi kan sætte vores lid til at Han nok skal klare ærterne.

Han har kaldet én til at “RÅBE” BAN HERRENS VEJ!

Og vi bliver mindet om Johannes, der netop råber i ørkenen.

Johannes klædt i kameluld.

Johannes, som netop bringer den første trøst:

Luke 3:3-

Luke 3:3–18 Danish CLV

Han kom så til egnen omkring Jordan, og overalt prædikede han omvendelsesdåb til syndernes forladelse, ligesom der står skrevet i bogen med profeten Esajas’ ord: Der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans stier jævne! Hver dal skal fyldes, hvert bjerg og hver høj skal sænkes, de krogede veje skal rettes ud, de ujævne gøres jævne. Og alle mennesker skal se Guds frelse. Til de skarer, der kom ud for at blive døbt af ham, sagde han: »Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da de frugter, som omvendelsen kræver, og kom ikke og sig ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.« Skarerne spurgte ham: »Hvad skal vi da gøre?« Han svarede: »Den, der har to kjortler, skal dele med den, der ingen har, og den, der har mad, skal gøre ligeså.« Der kom også nogle toldere for at blive døbt, og de sagde til ham: »Mester, hvad skal vi gøre?« Han svarede dem: »Opkræv ikke mere end det, der er foreskrevet jer.« Også nogle soldater spurgte: »Hvad skal så vi gøre?« Og til dem sagde han: »Ikke mishandle eller udplyndre nogen, men lade jer nøje med jeres løn.« Folket var fyldt med forventning, og alle tænkte i deres stille sind, om Johannes mon skulle være Kristus. Men han sagde til dem alle: »Jeg døber jer med vand; så kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at løse hans skorem. Han skal døbe jer med Helligånden og ild. Han har sin kasteskovl i hånden for at rydde sin tærskeplads og samle hveden i sin lade, men avnerne skal han brænde i en ild, der aldrig slukkes.« Også på mange andre måder formanede han, mens han forkyndte evangeliet for folket.

Johannes trøst er så forskellig fra den trøst vi normalt bliver mødt med.

Så så. Det er ikke så slemt, du er jo egentlig god nok. Det er bare fordi du er lidt stresset at du ter dig sådan.

Eller bare rolig, det skal nok blive bedre.

Du er god nok som du er!

VÅS!

Du er elendig og modbydelig.

Du er et skvat, der ikke formår noget som helst i dig selv!

Du er gennemsyret af synd og ondskab og hvis det ikke var for Guds store nåde, ville du blive overladt til den værst tænkelige skæbne: Dig selv!

Men Johannes bringer trøst. Johannes ved hvad der skal til: “Omvend jer”

Hvordan er det trøst? Det er trøst fordi omvendelsen er mulig.

Du kan faktisk omvende dig nu, du kan faktisk møde Gud!

Hvorfor? Fordi Han som kom efter Johannes var større, end vi overhovedet kan forestille os.

HAN som kom efter Johannes døbte med Helligånd og ILD og det gør Han stadig.

Han tilbyder dig en ny fødsel. Et helt nyt liv.

Hvor synden ikke længere har magten. Hvor omvendelsen er mulig.

Hvor Guds hovedvej er åben.

Dette er evangeliet! Guds rige er HER! Jesus er Herre og Han vil frelse dig.

Så giv dig hen til HAM. Omvend dig fra din synd! Opgiv dit gamle liv.

Herren vil frelse dig!

Han vil samle sine og redde den rest af folket, som Han har udvalgt.

Dette er Guds godhed. Dette er Esajas budskab.

Folket skal frelses gennem dom og nåde og føres til endelig fred og herlighed.

Guds Ord står til evig tid!

OG jeg må igen dele det fantastiske citat, som den engelsk præst John Newton har givet os.

Han som først var kaptajn på et slaveskib, men siden blev mødt med Guds store kærlighed og måtte overgive sig til HAM. Denne Newton sagde:

“Selvom min hukommelse svigter, så husker jeg to ting meget klart: Jeg er en stor synder og Kristus er en større frelser”.

Det sidste afsnit i vores tekst, er oversat: “Stig op på et højt bjerg Zions budbringer.”

Jeg har konfereret med professor i GT Nicolai Winther om denne tekst og han giver mig ret i, at teksten kan oversættes bedre.

Det er nemlig Jerusalem, der er budbringer.

Hun har fået tilgivet meget, og nu skal hun bringe det gode budskab (og der står faktisk “gode budskab” på hebraisk) videre til Judas byer.

Hun skal sige: Se! Herren kommer i styrke og regerer med sin arm!

Hun skal råbe med høj kraft.

Hvilket vidunderligt billede på vores situation.

Vi har fået tilgivet så meget.

Gud har vist sig for os.

Så må vi også fortælle det gode budskab videre. Vi må bevæge os op på bjerget og råbe ud med al kraft: Gud er GOD! Han har set i nåde til mig. Og HAN kommer snart og vil regere med styrke!

Det budskab er du kaldet til at give videre.

Du kan ikke bare læne dig tilbage og sige: “Nu er jeg frelst. Halleluja!”

Gud ønsker at frelse verden, og Han ønsker at bruge dig.

Det er en kamp. Den er hård.

Du vil møde modstand og folk vil hade dig for Guds navns skyld. MEN SE!

SE! Der er belønning for kampen!

SE! Der er løn til arbejderne.

Så øv dig!

Hvad er det du vil fortælle?

Hvordan er det gamle budskab?

Julen banker på døren. Det vil være helt naturligt at tale om Jesu fødsel. Fortæl dem om barnet i krybben.

Fortæl dem om hvordan Han vandrede blandt os!

Hvordan Han spiste og drak med syndere og toldere.

Fortæl dem om hvordan han blev naglet til korset og døde! Uskyldig for de skyldige! Retfærdig for de uretfærdige!

Fortæl om HANS enorme styrke. DØDEN KUNNE IKKE HOLDE HAM NEDE! Han rejste sig fra graven. Han besejrede synd og død og Helveds magter!

Han gav os sin Ånd til gave, så vi kan vide os frelste.

Vi fik muligheden for at blive døbt og genfødt.

Gud vil samle lammene. Han vil løfte dem op. Han vil lede os! Han vil holde os i sin favn. I sit skød.